VI GIVER SMILET VIDERE

Fyldninger

Fyldninger

Fyldninger

PLASTFYLDNINGER HOS CENTERTANDLÆGERNE

Plastfyldninger formes i et stærkt og æstetisk materiale

En fyldning laves for at erstatte defekt eller manglende tand. Det kan være ved huller i tænderne, knæk af tand eller en utæt fyldning, som skal skiftes. Som regel arbejdes der med plastfyldninger, da plast er et stærkt og æstetisk materiale, som kan formes til at ligne tanden. Plasten vil således blende naturligt ind i tandsættet. Fyldninger kan laves med eller uden bedøvelse. Din tandlæge vil vejlede dig i det enkelte tilfælde.

Den rigtige fyldning

BEHANDLINGEN

Hvis du har nogen spørgsmål, vil vi altid gerne forklare dig om, hvad vi laver og hvorfor, så du føler dig tryg og sikker på, hvad der skal ske.

  • Tandlægen vil starte med at lægge en lokalbedøvelse, hvis det er aftalen.
  • Beskadiget tandvæv bores væk, så der kun står sund tand tilbage.
  • Tanden forbehandles med nogle forskellige væsker, så fyldningen kan bindes til tanden
    – Det er her vigtigt at arbejdsområdet er helt tørlagt for spyt. Derfor vil man oftest have vatrondeller i munden og der suges i området for at tørlægge tanden.
  • Når plasten skal lægges, vil din tandlæge, alt efter hullet dybde og placering, opbygge fyldningen i flere lag. Hvert lag hærdes med et ultraviolet lys.
  • Afslutningsvist vil fyldningen blive tilpasset ved at slibe og pudse, så tanden passer i form og højde samt til dit bid, når du tygger sammen.

Fyldningens holdbarhed forventes at være lang, men kan afhænge af, hvor fyldningen sidder, hvordan biddet er og hvor god man er til at holde tanden ren efterfølgende.

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ EFTER EN FYLDNING ER LAVET?

Efter en plastfyldning er lavet, er det normalt at opleve gener i form af isninger og ømhed ved tygning. Har man fået lavet et dybt hul eller stor defekt i tanden, skal man være opmærksom på vedvarende smerter, da det kan skyldes at tanden skal rodbehandles. Din tandlæge vil altid informere dig, hvis der er mulige risici ved din behandling og hvad du kan forvente.

De sidste par skinner i forløbet kaldes fastholdelsesskinner, som skal sørge for at tænderne ikke rykker sig tilbage. Fastholdelsen kan nogle gange også være en metaltråd på bagsiden af fortænderne (retentionstråd). Man skal regne med, at tænderne skal fastholdes med en skinne eller tråd resten af livet. Skal man bruge en skinne, er det kun om natten, den skal bruges på længere sigt.

SKIFT AF SØLVFYLDNING

Behov for udskiftning

Hvis man har en tandfyldning i sølvamalgam, vil din behandler holde øje med, om der ses revner (infraktioner) i tanden. Revnerne kommer af at fyldningsmaterialet arbejder i tanden og dermed også udvider sig, hvilket overbelaster tanden, som i værste tilfælde kan knække.

Ikke alle sølvfyldninger har behov for at blive skiftet og din behandler vil informere dig om, hvis der er fyldninger, som anbefales at blive skiftet ud med plast eller krone, afhængig af tandens tilstand.

Send os en besked