Det er ikke sikkert man mærker symptomer ved parodontitis. Måske bløder det når du børster tænder eller du oplever dårlig ånde eller smag i munden. Men mange har slet ingen symptomer. Hvis man ryger bløder det oftest ikke, fordi blodkarrene i tandkødet trækker sig sammen og svækker tilførslen af blod. Forskning har vist, at der ved ubehandlet parodontitis strømmer bakterier fra tandkødslommerne ud i blodbanen til andre dele af kroppen. Det kan påvirke den generelle sundhed og være medspiller til sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, leddegigt og Alzheimers.

Parodontitis kan behandles i den forstand, at den kan stoppes. Den tabte knogle kommer ikke igen og man vil fremadrettet have det knogleniveau på tænderne, som er tilbage. Det er derfor vigtigt at få diagnosticeret og behandlet parodontitis så hurtigt som muligt.

Når parodontitis diagnosticeres laves der en større registrering af tandkødslommerne og der tages røntgenbilleder for at se knogleniveauet omkring tænderne. På den måde kan man kortlægge udbredelsen, graden af sygdommen og stille prognoser for tænderne.

Behandlingen består i at fjerne tandsten, betændelsesvæv og bakterier, som nedbryder knoglevævet omkring tanden. Dette gøres ved en dybdegående tandrensning af de fordybede tandkødslommer. Efter behandlingen vil din behandler instruere dig i, hvordan du holder dine tænder bedst rene. Dette er vigtigt da vævet omkring tænderne heler bedst op når bakterierne i mundhulen forstyrres jævnligt.

For at stoppe parodontitis kræver det oftest flere behandlinger i et interval din behandler vil vurdere. Hvor længe behandlingsforløbet strækker sig over, kommer an på graden af sygdommen, samarbejdet og hjemmetandplejen. Opfølges behandlingen ikke indenfor en periode, vil sygdommen tage fat igen og fortsætte med at nedbryde knoglen. Det er derfor vigtigt at få færdigbehandlet sygdommen. Når sygdommen er slået ned, vil man fortsat være disponeret for parodontitis og det er derfor vigtigt at holde øje med om sygdommen kommer igen og holde en meget pæn mundhygiejne for at forebygge ny sygdomsaktivitet.

• Alder
  Forekomsten og graden af parodontitis stiger med alderen.
• Rygning
  Rygning nedsætter helingen og øger risikoen for parodontitis samt forringer behandlingsresultaterne.
• Diabetes
  Der ses ofte sammenhængen mellem parodontitis og diabetes. Diabetikere rammes oftere af alvorlig parodontitis da forsvaret overfor betændelsen er svækket. Hertil skal det fremhæves at ureguleret diabetes er en større risikofaktor end velreguleret.
• Mundtørhed
  Nogle medikamenter kan give symptomer som eks. mundtørhed. Når der ikke er et normalt spytflow i munden vil bakteriebelægninger nemmere opstå.
• Nedsat immunforsvar ved sygdom og stress
  Et svækket immunforsvar har en dårligere modstandskraft overfor bakterier. Det kan have betydning for udviklingen af parodontitis og kroppen evne til at forsvare sig imod sygdommen.
• Uhensigtsmæssige eller defekte fyldninger
  Hvis der ses dybe fyldninger tæt på knoglen, fyldningskanter eller defekter i fyldninger kan det være plakretinerende, hvilket betyder, at bakterierne i højere grad vil samles her. Dermed bliver det svære at renholde og behandle tanden. Der kan derfor være behov for at lave en fyldning om eller tilslibe den for at opnå en bedre hjemmetandpleje og et bedre resultat ved parodontitis behandling.
• Tandstilling
  En uhensigtsmæssig tandstilling kan gøre det vanskeligt at opretholde en god mundhygiejne. Her kræver det derfor ekstra omhu ved hjemmetandplejen.